Nu da Trine Bramsen igen vil trække den gamle traver H.C. Andersen ud af stalden og spænde foran et af disse mageløse projekter i vores fynske hovedstad- en såkaldt H.C. Andersen homouge, så burde Trine Bramsen måske studere hvad SDU skriver om Andersens seksualitet.
"Det må understreges, at der ikke findes noget som helst belæg for, at Andersen nogensinde skulle have haft, hvad Wullschlager kalder "physical liaisons" med mænd. Det er ligeledes tvivlsomt, om han overhovedet - trods flere bordelbesøg - nogensinde har haft fysisk sexuel kontakt med en kvinde.
Man kan sige det sådan, at Andersens følelser ikke havde noget køn. Hans seksualitet havde det (som det fremgår af mange almanak- og dagbogsoptegnelser, f.eks. dagbogen d. 11. juli 1842: "Sandselig stemt, en Lidenskab i Blodet der næsten var dyrisk, en vild Trang efter en Qvinde for at kysse og omfavne, ganske som da jeg var i Syden", et udbrud, som ingen homoseksuel ville komme med). Andersen var et langt stykke vej en åndelig androgyn (tvekønnet), eller, som Søren Kierkegaard udtrykte det i Af en endnu Levendes Papirer (1838): Han er "som hiine Blomster, hvor Han og Hun sidde paa een Stengel").
Konkluderende må man sige, at det er korrekt at pege på det dybt tvetydige (og lige så dybt traumatiske) i Andersens følelsesliv omkring det seksuelle, men at det er lige så afgjort forkert at betegne ham som homoseksuel og hævde, at han havde fysiske forhold til mænd. Det havde han ikke. Det ville også have været totalt i modstrid med hans moralske og religiøse begreber, aspekter, som er helt uden for Wullschlager's og ligesindedes synsfelt." http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=homo
1 kommentar:
Nu da Trine Bramsen igen vil trække den gamle traver H.C. Andersen ud af stalden og spænde foran et af disse mageløse projekter i vores fynske hovedstad- en såkaldt H.C. Andersen homouge, så burde Trine Bramsen måske studere hvad SDU skriver om Andersens seksualitet.
"Det må understreges, at der ikke findes noget som helst belæg for, at Andersen nogensinde skulle have haft, hvad Wullschlager kalder "physical liaisons" med mænd. Det er ligeledes tvivlsomt, om han overhovedet - trods flere bordelbesøg - nogensinde har haft fysisk sexuel kontakt med en kvinde.
Man kan sige det sådan, at Andersens følelser ikke havde noget køn. Hans seksualitet havde det (som det fremgår af mange almanak- og dagbogsoptegnelser, f.eks. dagbogen d. 11. juli 1842: "Sandselig stemt, en Lidenskab i Blodet der næsten var dyrisk, en vild Trang efter en Qvinde for at kysse og omfavne, ganske som da jeg var i Syden", et udbrud, som ingen homoseksuel ville komme med). Andersen var et langt stykke vej en åndelig androgyn (tvekønnet), eller, som Søren Kierkegaard udtrykte det i Af en endnu Levendes Papirer (1838): Han er "som hiine Blomster, hvor Han og Hun sidde paa een Stengel").
Konkluderende må man sige, at det er korrekt at pege på det dybt tvetydige (og lige så dybt traumatiske) i Andersens følelsesliv omkring det seksuelle, men at det er lige så afgjort forkert at betegne ham som homoseksuel og hævde, at han havde fysiske forhold til mænd. Det havde han ikke. Det ville også have været totalt i modstrid med hans moralske og religiøse begreber, aspekter, som er helt uden for Wullschlager's og ligesindedes synsfelt."
http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=homo
Send en kommentar